PARIS – Kunsten at flanere er den egenskab, som adskiller mennesket fra andre arter; denne særegne evne til at drive mere eller mindre formålsløst rundt, mens man årvågent betragter livet på gaden og funderer over verdens tilstand. Omtrent sådan er essensen i forfatteren Louis Huarts lille muntre værk Physiologie du flâneur (Flanørens fysiologi) fra 1841. Det er skridtet videre end Beaumarchais, der mente, at vi mennesker udmærker os ved »at spise uden sult, drikke uden tørst og elske hele året rundt«.

Retteligen bør man dog nok føje én væsentlig ting til, som ovenikøbet giver ens flaneren mere kontemplativ dybde: værd- sættelsen af kunst og kultur. Med op mod 100 kunstmuseer og langt flere mindre gallerier er den franske hovedstad ikke overraskende et af de mest oplagte steder til langstrakt kulturel flaneren. Og netop dette efterår kan man i Paris nyde en række prægtige udstillinger, der tilmed ligefrem geografisk ligger som perler på en snor langs højre Seinebreds midterakse.