At det efterhånden danske ord »hype« udspringer af hyper-præfikset og overdrivelse, falder mig ind, da jeg går rundt på Den Frie et par dage efter åbningen af Isa Genzken-udstillingen World Receiver. I lokale kunstkredse er udstillingen hypet, i internationale kunstkredse er Isa Genzken (f. 1948) hyperhypet – og at Den Frie er de første til (i 2026!) at stable en soloudstilling på benene, er utroligt, er vi i de førnævnte kredse enige om.

Jeg er med på hypen, kan vildt godt lide Isa Genzkens værker, men da jeg bevæger mig gennem et overbevisende og underrepræsentativt udvalg af dem, tænker jeg hele tiden på hype. Ordet har også rødder i noget amerikansk 1920er-slang for svindel og fup, vildledning af en offentlighed. Og hvor hurtigt man end kan glemme det til en begejstret fernisering, ved langt de fleste mennesker ikke, hvem Isa Genzken er – måske fordi nichet konsensushype også har den (formentlig utilsigtede) bivirkning, at den er ekskluderende.