Vinkling. Når alle hverv og arketyper er repræsenteret i alle tiders danske tv-serie Matador, hvor er troen så blevet af? Martin Kongstad undersøger.
Hvorfor er der ingen præst i Matador?
Sjette gang, jeg så Matador, gik det op for mig, at der ingen præst var.
Alle hverv og arketyper i en datidig mellemstor, midtsjællandsk provinsby er repræsenteret, men kigger man ned over rollelisten, som toppes af Maude og Mads Andersen-Skjern, skal man forbi anonymiteter som mandolinspiller ved Agnes og Rødes bryllup, ansat på korn- og foderstofforretningen og baronessens chauffør, før præst ved Erik Skjerns barnedåb dukker op. Denne ikke-navngivne præst er nummer 100 på rollelisten, længere nede følger den præst, som forestår gudstjenesten, da Laura får sin nål i Holmens Kirke, og disse to præster er ene om at repræsentere standen i levende skikkelse.
Del: