»Alting handler om sex. Undtagen sex. Det handler om magt.« (Oscar Wilde).

»Partifæller! Med hjertebanken gik vi til den første kvindekonference for tre år siden i Stuttgart!« Sådan begyndte den tyske politiker og skolelærer Clara Zetkin sin tale på den anden internationale socialistiske kvindekonference i 1910 i Folkets Hus på Jagtvej 69 i København. Hun fortsatte: »Al begyndelse er vanskelig ... den internationale kvindebevægelse skrider frem. Intet kan hindre den. Vi har rejst over landene, sejlet over vandene og er kommet hertil. Kan nogen pege på grænsepæle, jeg ser dem ikke.«