Faunapoliti. I Ørnedræberne genåbnes sag om dræbte havørne med stor kærlighed til naturen og humoristisk brug af mediet.
Hvem sørger ikke over de døde havørne?
Det bedste ved DRs fine krimidokumentarserie Ørnedræberne er, at den ikke er bange for med dirrende alvor at stikke fingeren ind i det usympatiske og skødesløse natursyn, der – i næsten bogstavelig forstand – forgifter vores dyre- og planteliv, mens den samtidig er kærlig, sjov og sober.
Ørnedræberne optrevler overlegent de mystiske omstændigheder bag forgiftningen af fem ørne med stoffet Carbofuran på idylliske Tåsinge i efteråret 2020. Seriens leg med genrekoderne sendte straks mine tanker til et andet overraskende mysterium, vi var mange, der gik rundt med i ørerne for nogle år siden. Ligesom Third Ears true crime-podcast Kvinden med den tunge kuffert, hvor en norsk kvinde svindlede sig gennem det danske land, forener Ørnedræberne stor fortælleglæde og en ret alvorlig sag. Makkerparret, der skal løse gåden, er journalisten Zissel Kjertum-Mohr og tidligere drabschef hos Københavns Politi Jens Møller Jensen.
Del:


