Når man pludselig bliver irriteret-vred på sine børn, er det ofte, fordi man i virkeligheden bare er gal på egne evner som forælder, sagde en klog ven for nylig. Eksempelvis når man får det pludselige indfald SLETsletslet ikke at tåle synet af sit barns eftermiddagstrætte zombieansigt i skæret af det visuelt frastødende og tilsyneladende hjernedødt repetitive Roblox. Og man så kræver, at han på sekundet smider den iPad fra sig og sætter i gadedrengeløb ud i gården for at udleve den varierede og sanselige barndom, man husker, at man selv konstant (vistnok?) havde.

At barnet reelt bare lader sig underholde af det, han er blevet stillet til rådighed, er vredens kilde: Dét, at man som forælder er blevet en af de topidiotiske og ryggesløse kurérer for techmilliardærerne i Silicon Valley, der skovler ind på at ødelægge generationer af børn og unge (og voksne) og deres sitrende hjerner og slappe kroppe gennem nøje konstrueret dopaminafhængighed.