Anmeldelse. På Aarhus Teater har Alexandra Moltke, et af dansk scenekunsts bedste kort, sat sig for at kanøfle Elverhøj. Men er det overhovedet nødvendigt?
Heksen over Heiberg
Det kan dårligt kaldes overraskende, at Alexandra Moltke, dansk scenekunsts kompromisløse førstehåb, har valgt at dekonstruere, nej, sønderslå nationalskuespillet Elverhøj (1828) i sin aktuelle fortolkning på Aarhus Teaters kælderscene Studio. For er Johan Ludvig Heibergs syngespil – hvori helten Christian 4. møder almuens elvertro, afslører adlens bedrag og sikrer, at de elskende får hinanden – ikke et stykke royalt propaganda? Og er hans kvindeskæbner ikke dybt problematiske?
Jo og jo! De spørgsmål, som Moltkes tekst rejser – i Carolin Oredssons humoristiske iscenesættelse – må således siges at være af substantiel karakter. Alligevel får man tanken, at tidens vakte gør, som deres forgængere, de kulturradikale, så ofte har gjort: sparker løs på en nøgen kejser, der allerede ligger ned. En »kvalmt selvforherligende vaudeville« skrev Politikens Bo Tao Michäelis om Elverhøj i 1998.
Del: