Hængehår og humør

68: Et øjeblik var en anden verden mulig. Instr.: Christian Lollike. Tekst: Christian Lollike, Sigrid Johannesen, Peter-Clement Woetmann. Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller. Det Kongelige Teater indtil 23. maj 2018.

Skuespillerne ligner teenagedetektiverne fra Scooby Doo: Med langt slaskehår, tresserkorte kjoler og flagrende bukser i glade tegnefilmsfarver. Skuespillerne er et band, som på samme tid er i gang med at udfolde ungdomsoprøret i nutid og evaluere det fra vores nu. Altså når de ikke spiller cover-sange. Det gør de halvdelen af tiden ... De bobber rundt mellem hinanden, kaster balloner og konfetti ud over publikum, synger Bob Dylan, Hendrix, Rolling Stones, Frank Zappa, og netop som jeg er ved at få en overdosis af kulturradikalt røvballeband og 60er-rockens bløde mandepensum: Så dyrker de korn på et alter i Chile, verdens mest bedårende kommunistvise, og så er alt godt igen. Pludselig bliver glæden til en japansk gyserfilm, de langhårede bliver uhyggelige småpiger, der vandrer trillende rundt bag publikum. Så bliver genren kitschet velfærds-horror, der sprøjter sort slim (sort samvittighed) ud af munden på skuespillerne, når de bekender sig: Vi vil egentlig hellere ligge på sofaen end at forholde os til global solidaritet. Bare lidt.