Kommentar. Selvfølgelig må både Bonderøven og Humaidan leve af at sælge en drøm. Så længe man husker to ting: Nøgleordet her er sælge, og deres opskrift på det gode liv kan ikke skaleres op og er derfor ubrugelig som andet end, ja, en drøm.
Hårdt mod blødt
Bekendelsestid: Jeg har en syndig, voyeuristisk drøm. Den er enkel, aseksuel og forbudt: Jeg drømmer om at se Frank Erichsen og Maj My Humaidans netbank.
Jeg er ikke ude på at phishe eller noget, og jeg ved godt, at privatøkonomi er et følsomt emne for os alle. Men hvis man kunne få et liiille smugkig i forretningen bag det simple liv, tror jeg, vi kunne løfte diskussionen om arbejdstid, velfærdsstat, laderenovering og evige solnedgange med børn på skødet op på et mere kvalificeret niveau.
Del:
