Middelhavsmad. Kan sommerminderne fra Grækenland genskabes på tallerkenen herhjemme, nu hvor det er blevet efterår?
Guddommelig gæstfrihed
I den græske mytologi tryktester guderne jævnligt menneskenes gæstfrihed. Gæstevenskabet var nemlig helligt, og den, der knægtede det, fik gudernes apokalyptiske vrede at mærke. Måske husker De det fra Homers Odysseen eller fra fortællingen om det fattige ægtepar Baucis og Philemon, som får besøg af Zeus og Hermes, der har forklædt sig.
Om det er arven fra de antikke myter og risikoen for at påkalde sig gudernes vrede, hvis ikke man er en god vært, der stadig lever videre, ved jeg ikke. Men at grækerne har et særligt talent for gæstfrihed, blev jeg overbevist om denne sommer, hvor jeg rejste med mine døtre i Grækenland. Overalt blev vi mødt af hjertevarme og hjælpsomhed, og vi havde følelsen af, at alle virkelig gjorde sig umage med at tage imod os.
Del: