Jeg er vokset op i den akademiske venstrefløj på indre Østerbro og kunne ikke komme ind på Bordings Friskole, fordi jeg ikke var døbt. Min mor er fra Esbjerg, og en del af veninderne fra gymnasiet var vokset op med Indre Mission. Hun var hjemme hos dem efter skole og fortæller mig, at hun ikke stolede på deres smil. De indremissionske forældre var for glade. Jeg siger, at de måske var glade, og at dette var hende fremmedartet, fordi hendes eget hjem modtog verden mere skeptisk.

Kirken var aldeles fraværende i min opvækst, man orkede knap at ryste på hovedet ad den. Esajaskirken lå for enden af min gade i Kartoffelrækkerne, og en barndomsven fortalte forleden, at han aldrig havde været derinde. I min barndom blev Gud kun påkaldt i sætningen: Gud! Vi har glemt at købe rødvin.