Pssst! Hvilken lykke at bo i et land, hvor en provinsscenes herligt brogede publikum synkront nikker i takt til »Jeg skulle have været taxachauffør«.
Gennem byen en sidste gang
Måske er det alligevel aldrig for sent.
I de åbne kanalers vindue, teenagetidens intense modtagelighed, begyndte jeg hurtigt at indplacere mine kulturelle åbenbaringer i to kategorier: nulevende og afdøde/pensionerede, og tiden siden har været én lang kamp for at se heltene live, før det er for sent.
Del:
