Anmeldelse: F1. Brad Pitts lurendrejersmil er på overarbejde i sommerens store, tynde Formel 1-film, der mest af alt føles som en hundedyr reklamesøjle for motorsporten.
Gamle mænd i nye biler
Brad Pitt smiler sit Brad Pitt-smil og minder os om, at det polerede Hollywood-maskineri fortsat eksisterer. Pressefoto: Warner Bros. Pictures
Senere i år fylder Brad Pitt 62. Gennemsnitsalderen for racerkørere i verdens mest prominente motorsportsklasse, Formel 1, er omkring 29 år. Pitt er med andre ord i næsten komisk grad for gammel til at indtage hovedrollen i Joseph Kosinskis F1, der buldrer ind over verdens biografer i denne uge.
Filmen er ellers en sjældenhed i sommerens blockbusterudbud, hvor den er ene originale film blandt den sædvanlige parade af fortsættelser, reboots og remakes. Eller original og original. F1 er i helt konkret forstand baseret på selve sporten, der har undergået en popularitetseksplosion i indeværende årti. Den er skabt i samarbejde med Fédération Internationale de l'Automobile, der er øverste organ for Formel 1.
Del: