Grækeren Yorgos Lanthimos er den store fiduskunstner i tidens filmlandskab. Han brød igennem i sit hjemland med Dogtooth, hvor en familie holder deres børn fanget i en villa og sørger for, at de forbliver uvidende om den omgivende verden. Filmen var let at reducere til en tyk, men også diffus metafor for fascisme, og siden har Lanthimos med stor festival- og publikumssucces overført sine overforklarede og banale ideer til engelsksprogede film med hollywoodstjerner.

Instruktørens problem er, at han altid forsøger at fremstå provokerende og vovet, men samtidig virker panisk angst for at støde publikum fra sig. I Venedig-vinderen Poor Things er den dårlige nyhed, at Lanthimos sætter sig lige så uelegant mellem disse to stole, som han plejer. Den gode nyhed er, at filmen rummer en hovedrollepræstation så fabelagtig, at den i sig selv gør det værd at indløse billet.