Generationer. »Du taler som en gammel dame,« lød kommentaren fra sofaen. Jeg ved det jo godt. Tøsedrenge – det siger man ikke.
Fortidens synder
Hans bil lyser tomatrødt på havnens p-plads. Han er der altid før mig. Lidt efter åbner bildøren sig, og den lige så tomatrøde hue, jeg forærede ham til jul, kommer til syne. Den skal sikre bedstefar/ imod frost og snue. Jeg havde hans grønne hue hjemme til vask, da vinteren bankede på. Og da han efter et par dage forsigtigt spurgte, om den var klar, gik det op for mig, at han ikke har andre, men gik med kasket i kulden. Han tilhører krigsgenerationen.
Det tager lang tid, før kroppen følger huen. Først et ben, så to og så kommer resten. Bevægelserne er kommet i slowmotion. Han rundede 90 i det Herrens coronaår. Faktisk fyldte han rundt den aften, hvor Dronningen tonede frem og sagde, at man ikke kunne »være bekendt« at holde runde fødselsdage. Den havde vi skam også aflyst og fejrede ham på en bænk under en fodtur i skoven med skoldhed hummersuppe i kaffekopperne.
Del:
