Anmeldelse: Mary vs. Elizabeth. Alle er magtliderlige i velfortalt danseforestilling, der forvandler historien om de rivaliserende kusiner til en universel fortælling om politisk forførelseskunst. Det er både prustende legesygt og lige tilpas camp.
Fight night for renæssancedronninger
Forestillingen Mary vs. Elizabeth, der lige nu kan opleves på Betty Nansen Teatret, har noget med heste. For det første er der de heste, som dronning Elizabeth 1. lader sig underholde af: »I want horses,« lyder en af hendes tidlige replikker, og de fem mandlige dansere iklæder sig straks hockeyhjelme med påklistrede hestehaler og tramper lydigt rundt med umuligt høje knæløft som de loyale undersåtter, de tilsyneladende er.
For det andet er der de heste, man spiller på – og ikke spiller på – da magtkampen mellem forestillingens to kusiner bryder ud. På den ene side den afdæmpede Elizabeth og på den anden den energiske Mary Stuart.
Del:
