Kurateret. I en uomgængelig og monumental ny dokumentarfilm fremstår 2017-udgaven af kunstudstillingen documenta som begyndelsen på de sammenbrud, vi gennemlever i dag.
Festen er forbi
Verden skælver, og det gør kunstverdenen i den grad også. Et af de mest fintfølende barometre for samtidskunstens tilstand er den enorme ikoniske udstilling documenta, der finder sted hvert femte år i den tyske by Kassel. Her får omtrent en million besøgende et indtryk af tidens kunst, og samtidig giver udstillingen anledning til en offentlig samtale om finkulturens rolle i samfundet.
I 2017 blev den 14. udgave afholdt, og nu er den blevet tildelt sin egen dokumentar i form af Dimitris Athyridis’ exergue – on documenta 14. Den er et monumentalt værk i egen ret. Filmen er 14 timer lang og dermed en af de længste nogensinde. Det skyldes, at Athyridis med sit kamera fik adgang til alt i de to år mellem 2015 og 2017, hvor planlægningen af udstillingen fandt sted. Documenta 14 var simpelthen for interessant og betydningsfuld en begivenhed til en film af vanlig længde.
Del:
