Jeg hørte engang en kulturskribent sige, at man kan kalde noget undergrund, hvis to personer gør den samme ting, og hvis tre personer gør det samme, er vi allerede der, hvor man kan skrive en tendenshistorie. Med en lignende lemfældighed vil jeg nu fremlægge de store og små tendenser, som jeg synes har gjort sig gældende i denne teatersæson.

Min første observation kunne man også have gjort sidste år, sidste år igen eller måske ligefrem året før det; nemlig at bøger er på alle scener i disse år. Ikke de konkrete bogprodukter af lim og papir, naturligvis, men derimod dramatiseringer af bøger. Alene denne sæson har Cecilie Linds Pigedyr, Giovanni Boccaccios Dekameron, Lewis Carrolls Alice i eventyrland og Bag spejlet, Thomas Korsgaards Tue-trilogi, Glenn Bechs Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet og Liv Nimand Duvås Mødrenes hus ramt de skrå brædder.