Lokalhistorik. Fra sin lille kjoleforretning i Mimersgade sætter Elinor Infred sit eget, eventyrlige præg på Nørrebro. En historie om en lokal legende.

Et lys i mørket

Det lille julemirakel sker uden egentligt forvarsel. Døren til den lille kjoleforretning på Nørrebro går bare op og strejfer en bjælde, der hænger i et bånd fra loftet. Det giver et sagte ring. To hvide tekopper med dueblå streger langs kanten med skår, der ligger ved dørtrinet, og som udgør et hjemmelavet alarmsystem, bliver klirrende fejet hen over gulvet, mens døren åbnes. En ryg inviterer det kvælende decembermørke ind i det oplyste butikslokale, hvor det bugner med kjoler og toppe i alle former og størrelser på bøjlestængerne langs med væggene og i klare affaldssække på gulvet.

»Her er en julestjerne til dig,« siger døråbneren, mens det lille menneske, han har på maven kravler ned på gulvet og trykker sig til sin faders ben. Manden fremviser en potte med en dybrød prydplante. Store, røde blade titter ud af det lyserøde papir, gaven er pakket ind i. Det hele foregår hurtigt og en anelse kaotisk, og gestussen besvares også med en lidt lang og akavet stilhed. Så manden prøver igen:

khth
(f. 1992) er journalist og skriver om politik og økonomi. Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Han har skrevet for Weekendavisen siden 2017 og har tidligere skrevet for den tyske avis Die Tageszeitung.

Andre læser også