Et kobra-moment

Hver dag under EM skriver Asker Hedegaard Boye og Joakim Jakobsen om alt det, der sker til slutrunden. Følg med på weekendavisen.dk/em2024.

Kære Joakim

Jeg skriver til dig i toget fra Leipzig til München, hvor Danmark jo spiller skæbnekamp mod Serbien i aften.

Mit ophold i Leipzig, det andet under dette EM, var kort, og dog begivenhedsrigt. Jeg boede hos en flagrende tysk-russisk billedkunstner i en stuelejlighed i det hipt smadrede Connewitz-kvarter. Det var sådan set hyggeligt, dog sov jeg ikke meget i nat. Ved mit hovedgærde stod nemlig et stort (og åbent) terrarie med et undseeligt, påklistret label: »kobra«.

Jeg er ingen David Attenborough, men ved dog, at de giftige kobraer er ret små, når de udklækkes. Og det terrarie var fuldt af lumsk vegetation. Jeg kiggede lige efter en ekstra gang, før jeg lukkede øjnene. Men her er jeg altså: stadig levende og ved lyst sommersind. Ikke mindst efter gårsdagens Knaller på stadion i Leipzig: Italien mod Kroatien.

Førstnævnte udlignede til 1-1 dybt inde i tillægstiden og sikrede sig dermed puljens andenplads efter Spanien. Kroaterne, derimod, de må nu afvente de øvrige gruppers udfald i håb om at slutte blandt de fire bedste treere og dermed akkurat snige sig med videre. Det tog ubærligt hårdt på de tusinder af passionerede fans, der havde gjort Red Bull Arena til deres sted; og spillerne, den gamle klike, forstod intet af, hvad der lige havde ramt dem. De bare lå, sad og stod og så tomt ud i luften lang tid efter slutfløjtet.

Kære Asker

En ordentlig slutrunde bør også have et mål sorg og hjerteknusning. Og Luka Modrics ansigt på bænken ved slutfløjtet var en hel fortælling om et fodboldliv, som passerede revy, og om angst for den pensionisttilværelse, som venter: Hvad nu, Luka? Netop i en kamp, hvor den 38-årige maestro indtog en hovedrolle ved inden for 33 sekunder at brænde et straffespark og score i det efterfølgende angreb – som ældste målscorer i EM-historien.

Nej, kroaterne kan se tilbage på Albanien-kampen og konstatere, at 2-2 var for lidt. Albanerne har kæmpet bravt i hver eneste kamp, men kroaterne med en lagerhal af slutrundeerfaring burde have gjort det af med dem. Nu skal pinen trækkes ud til tidligst i aften, hvor England skal banke Slovenien med mindst tre mål – samtidig med at Danmark ikke taber mod Serbien, ligesom Tyrkiet og Portugal onsdag aften skal vinde deres kampe over Tjekkiet og Georgien – hvis Kroatien skal kunne gå videre fra tredjepladsen.

En anden vigtig slutrundekomponent er en aktør, som får skænket en mulighed, griber den og løfter sig på den videre færd. Dette moment kunne være kampens allersidste spark i Leipzig, da den indskiftede Lazio-wing Mattia Zaccagni ejendommeligt afslappet, næsten vidende, svang højrefoden ind i bolden og skruede den over keeper Livakovics handsker.

Asker, dit elskede Italien har ellers set svage ud i to en halv EM-kamp.

I de første 55 minutter af gårsdagens kamp mod Kroatien var det et Italien, som vi har set det så ofte før i disse afsluttende puljekampe, hvor udgangspunktet, det ene point, er rigeligt: selvtilfredse, lidt distancerede og kun momentvis interesserede i at true modstanderen. Det samme kunne i øvrigt siges om holdets fans, der var i undertal og ikke sagde meget i det meste af kampen.

Syv minutter efter pausen fik kroaterne tilkendt et straffespark. Men i det, der kan vise sig at være hans sidste landskamp, måtte Luka Modric, som du nævner, se Gianluigi Donnarumma redde mesterligt ved foden af den ene stolpe – a la Peter Schmeichel mod Marco van Basten i semifinalen ved EM 1992.

Men bolden sprang i spil igen og forblev på kroatiske fødder i et par rundgange om det italienske felt, før Modric – efter endnu en superredning af Donnarumma på indskiftede Ante Budimirs forsøg fra klos hold – kunne score til 1-0. Man fik nemt fornemmelsen af, at italienerne lå præcis, som de havde redt.

Men så skete der noget, der vil gå over i italiensk landsholdshistorie. Luciano Spallettis mænd var bagud og i dette øjeblik nede på gruppens tredjeplads, javel, men stadig med gode muligheder for avancement. 0-2 ville derimod være en ulykke, eftersom italienerne da ville være dybt afhængige af de kommende dages resultater i de øvrige grupper.

Og hvad stillede de så op, de azurblå? Parkerede de holdbussen solidt foran mål som i de gode gamle dage? Næh, det er for uværdigt for det nuværende mandskab, der som EM-vindere fra 2021 ikke råder over den fjerne fortids verdensklasse, men til gengæld ejer modet. Italienerne buldrede og busede nu pludselig på for at få den udligning, der igen ville løfte dem op på gruppens andenplads og sikre et ottendedelsfinalemøde med Schweiz. Ude fra bænken sendte Spalletti hele kavaleriet:

Federico Chiesa umiddelbart efter kroaternes føringsmål, og siden fulgte herkuliske Gianluca Scamacca, den talentfulde fantasista Nicolò Fagioli og altså Zaccagni, som i det 98. minut – og efter Riccardo Calafioris boldføring af cabriniske eller maldiniske dimensioner – sendte sin perfekt snoede afslutning i mål. Jeg sad ikke mange meter bag Zaccagni og kunne følge hele boldens bane. Det var et smukt moment, et EM-minde, omend grufuldt for kroaterne.

I anden halvleg demonstrerede italienerne karakter og vilje, og så fik de dette mirakuløse øjeblik, et kobra-moment. I ottendedelsfinalen venter dog et uhyre velbygget schweizisk mandskab, som var få sekunder og 110 kilogram Füllkrug-muskler (eller hvor meget vejer sådan en hannoveraner?) fra at vinde Gruppe A foran Tyskland.

Schweiz ser robuste ud i de to bageste rækker, og fremme er offensive folk som Dan Ndoye og Breel Embolo først ved at komme i gang. Det kan række langt for Xhaka & co.

I England er pressen allerede begyndt at kigge frem mod kvartfinalen, hvor Schweiz kan vente i »another Denmark nightmare«, som selv de gode folk på Football365 skriver. Hvorfra ved de, at England overhovedet kommer videre fra ottendedelsfinalerne?

Godt spørgsmål. Englænderne bør nok prøve med det kendte wozniackiske diktum: at tage én kamp ad gangen. Det kan vise sig at blive svært nok at besejre Slovenien, endsige vinde gruppen.

Fra min presseplads 185C på stadion i München i aften vil jeg holde et vågent øje med den kamp, mens jeg sådan håber, at mine bange rød-hvide anelser vil blive gjort til skamme af endnu en stærk præstation. Jeg savner sådan en dansk sejr ved en slutrunde. Sidste gang var mod Tjekkiet i Baku i EM-kvartfinalen i 2021.

Uafgjort mod Serbien vil formentlig være tilstrækkeligt til en andenplads og helt sikkert nok til videre avancement via tredjepladsen. Men hvordan skal det dog gå? Kan du ikke dulme mine nerver?

Jeg vil virkelig ønske, at landstræner Kasper Hjulmand taler indtrængende med hver eneste spiller, før han sender dem på banen: sejr, ikke bare uafgjort. Det vil også sløjfe et grimt stykke statistik, som Hjulmand og hans mandskab har hængende på sig: kun én dansk sejr i otte puljekampe under Hjulmand ved EM 2021, VM 2022 og EM 2024.

To sejre i ni puljekampe vil se helt anderledes ud, ikke prangende, men ok.

Det bør sandelig også være muligt at skaffe de tre point i aften. Serbien er absolut ikke, hvad serbere var engang. Omdrejningspunktet på midtbanen, Sergej Milinkovic-Savic – som dog først kom på banen efter en time i 1-1-kampen mod Slovenien – optræder i den saudiske liga. 29 år gammel, hvilket spild ...

Det danske landshold er Serbien overlegent på alle punkter bortset fra to: bicepsmål og rå forwardkraft. Det gælder om ikke at lade serberne udnytte dette yderst begrænsede potentiale.

Gruppe D:
Kl. 18.00 Frankrig – Polen i Dortmund. Vises på DR 1.
Kl. 18.00 Holland – Østrig i Berlin. Vises på DR 2.

Gruppe C:
Kl. 21.00 Danmark – Serbien i München. Vises på DR 1.
Kl. 21.00 England – Slovenien i Köln. Vises på DR 2.