Kommentar. Mænd er ensomme, og når de mødes, deler de præstationer frem for skrøbelighed, der druknes i HBO, rødvin og porno.
En som Hassan
Den franske digitaliseringsminister vil indføre statsreguleret adgangskontrol til internetporno. Fra efteråret 2023 skal franskmændene benytte en app, som verificerer, at de er over 18 år. Uden den har de simpelthen ikke adgang til siderne, kan man forstå på Jean-Noël Barrot. Tyskland overvejer lignende tiltag, og det er vel kun et spørgsmål om tid, inden noget tilsvarende kommer til Danmark.
Jeg kan se mange gode grunde til at indføre reguleringen, det er klart. For eksempel er det for længst afdækket, at milliardpornoindustrien har et skruppelløst forhold til sine medvirkende og en forvrængende indflydelse på unges opfattelse af sex. Alligevel gisper jeg ved udsigten til et totalt pornostop for ungdommen, blandt andet fordi det netop er blevet opgjort, at 140.000 danske unge mænd er ensomme. De savner ganske enkelt nære relationer, og det har de heller ikke nogen at tale med om.
Del:


