En langtrukken, gevaldigt pikket affære

Jeg ved ikke, om det var meningen, at jeg undervejs i »traumeteatret« (ja, det kalder de det selv) NEMO skulle tænke på den afdøde journalist Kim Wall, men prøv selv at se, hvem De tænker på, når jeg gengiver et udsnit af handlingen: Kaptajn Nemo på ubåden Nautilus lægger til i København og tager undervejs en ung kvinde til fange på sin ubåd, som han forgriber sig på. Undervejs opsummerer han det, der vistnok er hans hjertes lyster, til: »Ydmygelse, sex og tortur.«

Skønt jeg havde svært ved at overse referencen, er det, som om forestillingen selv er blind for den: Handlingen tematiserer ikke direkte sagen, og den tematiserer ej heller seksuel vold så meget, som den bare svælger i den.