Måske var det en strategisk genistreg baseret på en skarp markedsanalyse, måske var det en uforudset konsekvens af at opføre sig fascinerende tonedøvt i en offentlighed, hvor al slags opmærksomhed sælger. 

I hvert fald er det med sensommerens voldsomt omtalte hollywoodbasker It Ends With Us lykkedes film- og tv-stjernen Blake Lively at få mange millioner mennesker verden over til at smide samlet set 1,4 milliarder kroner efter en biograffilm, som hun har produceret og spiller hovedrollen i.