Tennissortie. Danske Elmer Møller er ude af grandslamturneringen Roland-Garros. Men verdens smukkeste baghånd kan ingen tage fra ham.
Elmers store dag
PARIS – I halvanden time levede drømmen for Elmer Møller, den unge tennisspiller, der denne søndag eftermiddag i sin grandslamdebut ved Roland-Garros mod amerikanske Tommy Paul nåede at give prøver på sit talent. Han vandt første sæt og var med til 2-2 i andet, før kræfterne slap op, og Paul, verdens nummer 12, fik kværnet danskeren ud af turneringen.
Fire sæt og tre timers tennis – plus en timelang regnvejrspause – blev det til på Court Simonne-Mathieu, den tredjestørste arena på dette smukke tennisanlæg i Paris' 16. arrondissement. Men får lyst til at sige, at 21-årige Møller formåede at sælge sig selv dyrt, til tider, men den supermarkedsjargon, der jo er så karakteristisk for perspektivet på sport, ville her være upræcis. Dertil er Møller alt, alt for uortodoks.
Han slog sig vej igennem de formative år sammen med sin gode ven Holger Rune, men ejer ikke dennes afmålthed. Rune ved, at han en dag vil vinde en grandslamturnering, han er overbevist om sin egen kunnen – Elmer virker derimod ikke så sikker. Måske derfor indtager han en 112.-plads på verdensranglisten, mens den kun et år ældre Rune er nummer ti.

I opgøret mod Tommy Paul stod det fra første bold klart, at her ikke alene var tale om en etableret ATP-profil med en Australian Open-semifinale på cv'et over for en debutant, men om en insider mod en decideret outsider.
New Jersey-drengen Paul er tennis. Hans retlinede quarterbackenergi stråler helt inde fra kropsstammen og kommer vel af at stå på toppen af en supermagt. Han har ikke ét sublimt slag, men mange virkelig gode. Han er aldrig spektakulær, men så godt som altid fremragende, selv på en uoplagt dag som i dag.
Anderledes med aarhusianske Elmer Møller, der har det med at fumle med boldene i servemomentet, og som – fra dagens entré i lilla og grønt, såmænd, med trådede earpods dinglende foran brystet til kampens sidste nærmest opgivende partier – fremstår atypisk søgende.
Til gengæld viste han igen, at han har en af verdens bedste baghænder. Et sublimt, ja overlegent udført slag, den fladeste tohåndsbaghånd, nøjagtig og fuld af power, der forleden fik den estimerede tennisskribent Ben Rothenberg til at skrive langt om Møller. »Ufattelig« kaldte en tydeligt uforberedt Paul danskerens trumf i det efterfølgende baneinterview.
Der er noget grundlæggende uafklaret over Møller, som gør ham interessant at følge. I de første tre sæt – før 6-1-massakren i det fjerde og sidste – mønstrede danskeren tre gange så mange vinderslag som Paul, men leverede også tre gange så mange uprovokerede fejl. Det er næppe bæredygtigt, men i hvert fald underholdende. Han brød trods alt Pauls serv fire gange.
I de første par partier lød kun en sporadisk hjemlig støtte til danskeren: »Møller!«, »Elmer!« Men som kampen blev ældre, og tilskuerne på det trekvart fulde stadion, der var præget af mange unge, fik smag for Elmers baghånd, skiftede tilråbene karakter til de mere franskprægede »Mollérrrr!« og »Elmé!«. Smukke slag kender ikke til landegrænser.
Tommy Paul, Amerikas bedste grusspiller, er en vinder, der uden tvivl har haft smukke kærester i high school. For ti år siden vandt han juniorturneringen på Roland Garros. Og selvfølgelig endte han også med at vinde i dag. Det vil han gøre i ni ud af ti kampe mod Møller. Sport er ikke en studehandel, men hvis det var, ville man fremhæve, at Paul er et par tomler højere, ti kilo tungere og udstyret med dobbelt så store lægge som Møller.
Tidligere i dag kunne den danske tennisspillers far, Jesper, der er tandlæge i Egå ved Aarhus, fortælle mig, at han ikke selv var til stede i Paris. Han var i Italien, »desværre«. Også hans søn syner, så man vitterlig tror på, at sport ikke er alt i verden. Hvad der kan lyde uambitiøst (men ikke er det), er et forsøg på at være i en verden, der ikke er designet til ham. En overlevelsesstrategi.
Første runde er først lige begyndt. Holger Rune og Clara Tauson, to sportsmennesker ind til benet, lægger fra land i morgen, hvor sommerregnen ventes at være borte. Roland-Garros ligner sig selv. De bedste skal nok vinde det meste. Men Elmer var her.
Weekendavisen rapporterer løbende fra Roland-Garros 2025.
Del: