Sorgmunter. Dramatiseringen af Erlend Loes roman Muleum er en lille, vildt velspillet åbenbaring med en ukueligt selvdestruktiv heltinde.
Dynedyrets dødsdrift
Muleum. Instr.: Hans Rønne. Manus: Erlend Loes roman Muleum, bearbejdet af Lærke Sanderhoff. Scenograf: Gitte Baastrup. Gæstespil fra Teatret. Husets Teater til 17. november.
Hun er så mut, elskelig, vild og sarkastisk, at jeg føler, jeg har fundet min nye bedste veninde. Desværre er hun akut selvmordstruet. Overklassepigen Julie (Marie Mondrup) har mistet sin familie – far, mor og bror – i et flystyrt, hun er efterladt på scenen, hvor hun modstræbende stikker mulen frem fra en overdimensioneret, stribet dyne. Hun er iklædt en matchende pyjamas: den sorglammedes flannelbløde uniform.
Del:
