Don’t fight the power

Spike Lee nærmer sig de 70, og hans seneste utvetydigt gode film Inside Man er næsten 20 år gammel. Alligevel er det altid interessant at se nyt fra hans hånd. Han er alle tiders mest prominente afroamerikanske instruktør, og da han brød igennem i 80erne, gik hans film næsten i ét med tidsånden. Lidt a la datidens rapmusik, som instruktøren flettede fingre med, da han udødeliggjorde Public Enemys »Fight the Power« i hovedværket Do the Right Thing fra 1989.

Men hvad gør en kunstner, der antændte sin karriere med ungdommelig energi og alt at bevise, når han er blevet gammel og for længst etableret millionær? Det er et spørgsmål, som Lee konstant bakser med. Trods afstanden mellem tidsånden og hans egen position i tilværelsen forsøger han altid at se sig selv i øjnene, og det er derfor, hans film føles relevante, selv når de nærmer sig det elendige.