På Folketeatret i Nørregade i København har man importeret et mellemstort problem; nemlig stykket Lægen, som er britiske Robert Ickes frie fortolkning af Arthur Schnitzlers Professor Bernhardi, der handler om en læge, som nægter en katolsk præst adgang til en patient, der er døende efter en mislykket abort.

I Robert Ickes fortolkning – og dermed i det stykke, der for tiden kan opleves i København – kommer Lægen til at handle om identitetspolitik og privilegier. Nægtede lægen, Ruth Wolff, præsten adgang til den 14-årige patient, fordi hun er hvid, og præsten er sort? Eller var det, fordi hun er jøde, at præsten ikke måtte give den sidste olie? Når shitstormen ruller, og kollegerne på demensinstituttet begynder at tage parti, hvor meget af deres sympati kan så forklares ud fra deres køn og etnicitet? Og kunne Ruth – i orkanens øje – med fordel spille på sin egen homoseksualitet?