Stivstikkeren Thomas Mann havde nok ikke brudt sig synderligt om at se sin novelle Døden i Venedig om den seksuelt hæmmede digter Gustav von Aschenbachs forelskelse i en purung yngling forvandlet til en løssluppen, højlydt og nøgendansende performance, men det er ikke desto mindre, hvad instruktør Anja Behrens har gjort med den litterære klassiker. Væk er deciderede karakterer, borte er alt, der minder om meningsfuld dialog, og en tilnærmelsesvis afkodelig handling er sendt på porten.

I stedet er der: fem medvirkende, der danser, synger og pludrer i en abstrakt og smuk scenografi. Spandevis af syregrønt grusmateriale står på rad og række, klar til at blive hældt ud på gulvet, når begæret når et højdepunkt og løber over sine bredder.