Fløjl. Instruktøren Todd Haynes har med The Velvet Underground skabt en dynamisk og fascinerende dokumentar om alle tiders mest stilskabende rockband.
Det ultimative outsiderband
Den originale besætning af newyorkergruppen The Velvet Underground, som det manifesterede sig i årene 1965 til 1968, er og bliver det ultimative outsiderband. De blot to plader, det blev til i denne periode, indeholder et af alle tiders mest radikale og ofte antagonistiske, men såmænd også vildt poetiske udtryk. Som John Cale udtrykker det i Todd Haynes’ fascinerende dokumentar om orkesteret, handlede det om »how to be elegant and how to be brutal«. Om at have stil som en reaktion på datidens hippiemiljø, som bandet afskyede.
Det er svært at komme i tanke om en debutplade, der som The Velvet Underground & Nico (1967) spænder så bredt stilistisk, at den direkte eller indirekte har stået fadder til en hel stribe subgenrer. Den kendes også som »bananpladen«, grundet Andy Warhols ikoniske omslagsdesign med en banan, der rent faktisk kan skrælles. Hverken den eller gruppens øvrige udgivelser opnåede den store popularitet i samtiden, men fra og med postpunken i senhalvfjerdserne er deres renommé til gengæld vokset år for år.
Del:
