Sidste år var jeg i San Francisco for første gang og besøgte blandt andet SFMOMA, byens moderne museum. I indgangshallen, som er pænt stor, var de i færd med at installere to gigantiske malerier af den etiopisk-fødte amerikanske kunstner Julie Mehretu. I et andet nærliggende kæmperum vistes et videoværk af den franske street art-kunstner JR betitlet The San Francisco Chronicles. JR havde i to måneder filmet i alt 1200 af byens indbyggere, høj som lav, som de gerne selv ville præsentere sig. En slags maleri i slowmotion, for folk bevæger sig, men i de samme mønstre, og man må selv stykke et billede sammen af denne spraglede og problematiske by, der har stået som vartegn for alt progressivt.

Kunstneren JR siger om sit eget værk, at man selv må vurdere, hvem folk er. At alle er mere end én ting, gode og onde, verden er ikke sort-hvid, selv om værket er det, men man kan få sat tanker i gang, måske se byen og dens mennesker med andre øjne. I øvrigt hang alt, hvad der normalt hører til et museum for moderne kunst fra det 20. århundrede, i de mere tyste og for nogles vedkommende ret kedelige sale bag denne overbevisende indgang,