Portræt. På søndag kan Kylian Mbappé blive verdensmester. Igen. Den unge franskmand er fodboldens nye fikspunkt.
Det himmelske løb
Søndag mødes Frankrig og Argentina i VM-finalen. Det er fjerde gang, de to nationer står over for hinanden ved et verdensmesterskab, men det har aldrig tidligere været i en finale.
Ved det seneste VM i 2018 bød de to mandskaber på turneringens bedste kamp. Frankrig vandt 4-3 i en ottendedelsfinale, der vil blive husket for Benjamin Pavards langskudsdrøn – og teenagerens Kylian Mbappés entré på den største scene. Den 19-årige angriber scorede to gange, men det er hans himmelske sprint efter 11 minutter, der står tilbage som et VM-højdepunkt.
Del:



