Retfærdighed. Retsopgøret efter terrorangrebene i november 2015, der begyndte denne uge i Paris, viser, at ikke blot pariserne, men hele landet stadig er dybt traumatiseret af attentaterne. Kan det læges af en retssag?
Det åbne sår
PARIS – Blot få dage før USA mindes ofrene for terrorangrebene 11. september for 20 år siden, blev retssagen efter den nyere frankrigshistories værste terrorangreb indledt i Paris. Man siger, at en nations moralske beskaffenhed defineres af, hvordan den vælger at behandle sine fjender. Og retsopgøret i Paris afslører med al ønskelig tydelighed den afgrundsdybe forskel mellem USA og Frankrig. Mindre end seks år efter at en håndfuld svært bevæbnede islamistiske terrorister drog på et bloddryppende togt gennem den franske hovedstads gader og skød og dræbte over 130 mennesker og efterlod flere hundrede sårede på byens fortovscafeer, Stade de France og spillestedet Bataclan, bliver den eneste overlevende terrorist, Salah Abdeslam, og 19 andre stillet til ansvar for deres ugerninger. Imens sidder flere mistænkte bagmænd bag angrebene 11. september 2001 fortsat fanget i den amerikanske Guantanamo-lejr i Caribien, tilbageholdt uden rettergang og udsat for ulovlig tortur.
Forskellen på, hvordan de to lande håndterer deres respektive nationale traumer og dem, der bærer skylden for dem, er helt afgørende for det franske selvbillede, kan man forstå på den franske regerings kommunikation. Og fra stort set alle politiske røster lyder en enstemmig hyldest til retsstaten og juraen som det eneste sikre bolværk mod islamisternes globale fremmarch, hvis ikke man ønsker at ofre sin egen moral og etik i kampen mod terroristerne.
Del:



