Venezuela. Krisen splitter vennegrupper og får unge til at date mindre, isolere sig mere og flytte senere hjemmefra. Enkelte lever dog i stedet med rastløs fandenivoldskhed og kører med høj fart ad spøgelsesgaderne mod nattens sidste lommer af druk, dans og glemsel.
Den tabte ungdom
SAN ANTONIO DE LOS ALTOS. Lidt før midnat begynder Irina Barreto og Alejandro Álvarez at græde ude midt på dansegulvet til en bryllupsfest i en bjergby en time fra Caracas. De var kærester i otte år og har ikke set hinanden, siden de slog op for to år siden. Kort efter flygtede de nemlig i hver sin retning – hun mod øst til Barcelona, han mod syd til Santiago de Chile. 29-årige Alejandro havde haft en affære med 25-årige Irinas veninde, så hun var vred. Men som de står dér, småfulde under kulørte lys omgivet af deres bedste venner, bliver de oversvømmet af melankoli. Der er sket så meget, alting føles surrealistisk. Det her var deres liv, deres by og deres klike. Pludselig bor én i Köln, én i Milano, én i Montreal, én i Peru ...
Krisen har spredt dem for alle vinde.
Del:
