Diana. Portrættet af »Folkets Prinsesse« er tegnet i skært drømmestof.

Den knuste blomst

Nogle dødsfald rammer dybt i kulturen. Vi sørger stort og kollektivt. De fleste myter forvitrer med tiden, men enkelte bliver stående, og de døde legender får en betydning, de knap nok havde i livet. Lady Diana Spencer (1961-97) er et eksempel. Marilyn Monroe (1926-62) er et andet.

Der er ingen logisk forklaring, bortset fra auraen af martyrium. Begge kvinder blev kun 36, og medierne tog en stor del af skylden. Vi sørger så med de midler, vi har. På sin måde var det smukt, at Bernie Taupin skrev »Candle in the Wind« om til »Goodbye, England’s Rose«, som Elton John sang ved begravelsen. Elegien nåede verden om. I Canada var den nummer ét i et år.

bogj
(f. 1955) er digter og cand.phil. i engelsk. Har skrevet om film, musik og litteratur for Weekendavisen siden 1981. Debuterede samme år som forfatter og har skrevet 40 bøger i snart sagt alle genrer, senest En kugle af liv (2019). Har bl.a. modtaget Kritikerprisen og Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Læs mere på bogreenjensen.dk og blog.bogreenjensen.dk.

Andre læser også