Den europæiske skumring

Stefan Zweig skrev Skaknovelle kort før sin død i 1942. Han arbejdede på de sidste noveller og lejlighedsskrifter – hvad der nu skulle til for at skabe en indtægt – mens hovedparten af energien blev lagt i erindringsbogen Die Welt von Gestern, som genskabte Østrig før Anscluß og Syndefaldet. Det er og bliver ubærlig læsning. Men hvor Verden af i går – og flere af Zweigs elegante og sirlige wienertekster – faktisk er blevet ét med historien, har Skaknovelle bevaret sin modernitet. Romanerne og erindringerne er besværgelser, der ikke vil opgive håbet. Skaknovelle er skrevet fra et sted, som er hinsides håb og fornuft.

Selv troede Zweig og hans hustru til det sidste på en chance mere i Brasilien. Zweig forlod Wien i 1934, men først i det sidste eksil, hvor intet hang sammen, og selv jordslåetheden forekom at være inficeret af nazisme, gav parret endelig slip. Stefan Zweig og Lotte Altmann begik selvmord i Petrópolis. De døde den 22. februar, 1942, da krigen i Europa var mest udsigtsløs.