Klassisk. Kom med i udødelighedens slipstrøm.

De uforlignelige

Fra venstre: Lise Davidsen, Víkingur Ólafsson, Unsuk Chin, André Schuen. PR-fotos: Ray Burmiston, Ari Magg, Eric Richmond, Guido Werner Unknown

 

Bach

Daniil Trifonov. The Art of Life. Deutsche Grammophon.
Alkymisten Daniil Trifonov trænger ind i Bach-familiens verden og banker guld frem hos alle sønnerne. En sonate af Johann Christian Bach, en polonaise af Wilhelm Friedemann Bach, en rondo af Carl Philipp Emanuel Bach, Allegretto med variationer af Johann Christoph Friedrich Bach, sidstnævnte over den franske børnesang »Ah, vous dirai-je, maman« – Bach-sønnen folder sig ud med 23 variationer, men skyggen fra Mozarts 12 variationer over samme tema er lang og ender ved at blive til »Twinkle, twinkle, little star«! Trifonov går derefter ind i Anna Magdalena Bachs lønkammer efter gemalen Johann Sebastian Bachs rariteter – og så bestiges til slut tronen med den timelange Kunst der Fuge, som Bach ikke førte til ende, men som Trifonov giver et bud på at afslutte.

peter.johannes
(f. 1941) Kulturskribent. Roman: Flugten til Ægypten. Gyldendal 1967. Eksamen: Cand. phil. i dansk. Københavns Universitet 1969. Instruktørlinje: Den danske Filmskole 1969-1971. Dansklærer: Nørre Gymnasium 1972-2002. Dramaturg: Rialto Teatret 1986-1989. Filmlærer: Krogerup Højskole 1987- 1991. Musik- og teateranmelder: Weekendavisen fra 1993.

Andre læser også