Denne artikel udkommer også i Weekendavisens nyhedsbrev om cykling, Hjertets Bjerge. Brian Nygaard skriver om hver etape under hele Tour de France. Læs mere og tilmeld Dem her.

Det var en af de etaper, hvor det ikke kunne være anderledes. I hvert fald begyndelsen. Den første dag efter Pyrenæerne, hvor klassementsrytterne hellere end gerne vil slippe tøjlerne og lade et udbrud køre, flugter godt med den flok af angrebslystne atleter, der ikke tænker på andet, har sparet sig eller bare har niveauet til at gå efter sejren.