De eneste to

Det er med Miguel de Cervantes’ fortællinger, William Shakespeares dramaer og Claudio Monteverdis kompostioner, at Europas kunst omkring 1600 får øjnene op for den eneste ene. Tematisk får århundreders religiøs kærlighed konkurrence af den romantiske kærlighed, og formmæssigt afløses renæssancens harmoniske stramhed af barokken med dens svimlende dybder og svulmende hjerter. Det bliver faktisk muligt at sværme uden Kristus’ rygdækning.

Intet værk tydeliggør denne omvending klarere end Shakespeares Romeo og Julie (1595), hvor det unge pars stormfulde forelskelse ryster Veronas to stridende familier. Her kan enkeltmenneskets drivkraft vælte borge, men aldrig uden konsekvenser. Dramaets fatale energi er udødeligt og taler stadig direkte til det moderne menneske, som så dagens lys i netop Shakespeares ord.