Levned & Meninger. Minder fra bunden af skammens pyramide.
Cigarens fald
I begyndelsen kunne kun det med pengene være en udfordring ved valg af kro. Det er vistnok ulovligt at lægge hus til hasardspil, så vi måtte finde et sted på Midtsjælland med talent for at se gennem fingre, når vi hvert trekvarte år skulle tømme kortklubbens kasse for dens ophobede 2-3.000 kroner.
Tømningen foregik altid på den måde, at vi ankom til kroen klokken 18, spiste en del, drak næsten lige så meget og så sluttede aftenen af med at spille whist. Om penge. Småpenge, men klingende, støjende mønt. Danske kroer er ganske pragmatiske, så det lykkedes altid at finde husly hos én, der ville agere spillebule.
Del: