Candy Crush Krig

Rikke er død, skrev min ven til mig på Instagram. Han skulle lige hjem og finde det tøj, hun selv havde valgt, at hun ville begraves i. Sidste år begyndte hun at hoste. Hun troede, det var corona. Det var det ikke. Nu er hun død af kræft. Mens det endnu var nyt, at Rikke var syg, ringede vi meget sammen, min ven og jeg. Jeg spurgte til, hvordan hun havde det nu. Efter nogle måneder blev opkaldene færre, og til sidst døde hun bare, der havde jeg ikke talt med ham længe. Min vennekreds er blevet meget mindre det seneste år, sagde min ven forleden, så jeg har fået en masse tid til mig selv. Det er noget nyt.

Jeg er på tur med min kæreste fra Athen. Han har lejet en lille ny Peugeot. Vi kører i bjergene og ser ud på oliventræer og appelsintræer. Jeg peger på alting, han ser mest på vejen. Vi spiser pizza rolls, vi har købt i en kiosk. Jeg beder ham stoppe, så jeg kan tisse. Han tjekker Whatsapp og Viber for nye beskeder. Jeg tisser på en skråning med udsigt over et bjerg, kigger hen på bilen. Min kæreste sidder med nakken bøjet over sin mobil. Jeg hvisker ind ad sprækken i ruden: »Mandeltræerne blomstrer.« »Christina, I just have to make a call,« siger han med tomt ansigt.