Buksbom og »buskbom«

Buksbom – den lave, tætte stedsegrønne busk med de rundagtige blade, har en mere end 500-årig kulturhistorie herhjemme som strengt styret og formklippet element i gamle landbohaver, slotsparker og på kirkegårde. I middelhavsområdet, hvor den europæiske buksbom, Buxus sempervirens, kommer fra, er historien endnu længere: Den blev allerede dyrket og beklippet af romerne for over 2.000 år siden.

Selve navnet buksbom, der folkeetymologisk let bliver til »buskbom«, kom ind i dansk fra plattysk busbom eller højtysk buchsbaum, men bagved anes, foruden det tyske baum – træ – også det latinske buxus og det græske pyxos. Buksbomved er gulligt, tæt, tungt og meget hårdt; omtrent dobbelt så hårdt som egetræ. Det er blevet anvendt til blandt andet billedskærerarbejder, skakbrikker, musikinstrumenter og til æsker. Ordet boks er egentlig en betegnelse for en æske lavet af denne træsort, afledt af det engelske navn for buksbom: box – ligesom ordet æske på dansk er afledt af træartsnavnet ask, der er særligt velegnet til at blive flækket og anvendt til den slags finsnedkeri og husflid.