På græsplæner i stadig flere haver og parker kan man se selvkørende robotplæneklippere trisse omkring som stærkt forvoksede bladbiller. De kører ikke i regelmæssige mønstre, således som en menneskeført plæneklipper typisk ville gøre det, men i tilsyneladende helt tilfældige og uforudsigelige baner. Computerstyring i forening med GPS (satellitpositionering) sørger for, at maskinerne alligevel kommer over hele arealet i løbet af et vist tidsrum.

Deres territorium er afgrænset af styrekabler, der er nedfræset i jorden, og hvor man kan lægge flere linjer, således at særlig fin forårsflora kan få lov til at blomstre færdig, inden arealet kobles ind til slåning.