Jeg sender indimellem venlige tanker tilbage i tiden til Denis Papin (1647-1713), fransk fysiker og matematiker, men først og fremmest Ole Opfinder med særlig interesse for damp. Mest kendt er han for sit pionerarbejde med dampmaskinen, men studierne af damp førte ham meget videre omkring. Sådan gik det til, at han i 1679, i en alder af 32 år, opfandt en såkaldt fordøjelsesmaskine, en gryde med hermetisk lukket låg og sikkerhedsventil, som var i stand til at »gøre forskellige kvaliteter af fødevarer spiselige, herunder det sejeste kød«.

Det var på kanten til oplysningstiden og over 100 år før Den Franske Revolution, og Papins mission syntes at tage forskud på det hele. Han ville med sin indretning intet mindre end gøre det uspiselige spiseligt og ikke mindst lettere at fordøje, så også de fattige med de dårligste tænder kunne få større del i bordets glæder. »Papins gryde,« som den også blev kaldt, slog dog aldrig rigtigt igennem på et folkeligt plan, fordi den var dyr at anskaffe sig for menigmand. Et enkelt eksemplar fra 1700-tallet kan i øvrigt ses på Hauchs Physiske Cabinet ved Sorø Akademi.