Anmeldelse. Sean Bakers Anora er et af årets filmiske højdepunkter. En episk rutsjebanetur mellem det moderne USAs top og bund, som favner tusind følelser og toner på sin vej.
Askepot eksploderet

Pressefoto: Drew Daniels, UIP
Måske har De allerede hørt om Sean Bakers Anora. Filmens rygte er løbet i forvejen med ekspresfart, siden den vandt Guldpalmen i Cannes tilbage i maj. Den skulle efter sigende rumme en helt særlig energi og vitalitet; en hovedrollepræstation af den slags, der tænder en ny stjerne på Hollywoods himmel; og et usentimentalt, men også sensitivt blik på Amerika anno 2024. Det hele er sandt. Anora er årets amerikanske film.
Sean Baker har i knap 25 år skildret USAs outsidere. Særligt stærkt står de transkønnede sexarbejdere i Tangerine (2015), de fattige familier, der lever fra munden til hånden på et motel klos op ad Disney World i The Florida Project (2017) og den fallerede pornoskuespiller, der modvilligt vender tilbage til sin texanske hjemstavn i Red Rocket (2021).
Del: