Identitet. Hele verden har svært ved at huske. Kan tilstanden være en ny mulighed?
Alle de glemte
En pandemi griber om sig og efterlader de syge med blank eller fejlbehæftet erindring. Hukommelsestabet er selektivt og ligner en eksistentiel afasi. Kun få kan huske, hvor de hører til. På hospitalet tilbyder man programmet Ny Identitet. Behandlingen hjælper patienterne med at begynde forfra. Aris (Aris Servetalis) melder sig til, da ingen kommer for at hente ham.
Det lyder som stor science fiction, men Apples er en lille film i den undersøgende genre, en fabel om identitet og en meditation over erindringens væsen. Tonen er lavpraktisk og litterær. Hvis José Saramago og Charlie Kaufman fandt sammen, kunne det se ud sådan hér. Der er ingen dystopisk intrige og slet ingen tekniske tilføjelser. Tværtimod taler man i fastnettelefoner og bruger gammeldags kassettebånd. Alt er retrofarvet.
Del: