Anmeldelse. Ridley Scott kaster alting i gryden og forvandler en tragedie til komisk opera.
En storslået tarvelighed
Man forventer måske en tragisk fortælling om modehuset Guccis storhed og fald. Det er ikke, hvad man får i 84-årige Ridley Scotts spillefilm nr. 27. Det ville også være kontrafaktisk: Varemærket Gucci lever og er kun blevet mere ikonisk siden det lurvede jalousidrab, som én gang for alle fjernede den italienske del af familien fra ligningen i 1995.
Snarere fortæller House of Gucci den instruktive historie om, hvordan firmaet blev reddet fra sine ejere. Er der en helt, må det være Domenico De Sole, familiens juridiske rådgiver. Han er skakspilleren, som tænker mange træk frem. Han bliver spillet af Jack Huston, som for det meste glider i ét med tapetet, mens de indbildske hovedaktører gør sig til midt på gulvet.
Del: