Udvalgt. Årets fem bedste fjernsynsudsendelser, der præsenteres her, er udvalgt, fordi de på hver deres måde formåede at ændre nutidens virvar på nye og forjættede måder.
Årets fem bedste serier
David Lynch møder Steve Carell
The Chair Company. Udviklet af Tim Robinson og Zach Kanin. HBO Max.

The Chair Company er årets overraskelse. For selvom komikeren Tim Robinson, der først gjorde karriere på Saturday Night Live og siden på sketchshowet I Think You Should Leave, altid har spillet mandekarakterer, der var så vrede, at det grænsede til det sindssyge, så kunne ingen have forudset denne uudgrundeligt bizarre komedieserie, der er halvt The Office og halvt Twin Peaks: The return, og som – hvor usandsynligt det end lyder – fremstår som den første egentlige arvtager til begge.
Del:


