I slutningen af november lancerede det britiske sundhedsvæsen forskningsprogrammet Pathways om brug af pubertetsblokkere, de såkaldte stophormoner. Formålet var at skaffe mere mere viden om, hvordan man bedst behandler unge med kønsubehag – et område, hvor praksis i årevis er løbet foran evidensen. Indtil videre har initiativet dog mest af alt skabt uro og debat.

Nu truer interesseorganisationer med retssager, mens ledende politikere kræver studierne standset, og familier med børn, der tidligere har fået pubertetsblokkere mod kønsubehag, anklager de planlagte kliniske undersøgelser for at være uetiske. Spørgsmålet er derfor ikke længere kun, hvad forskningen vil vise, men også, om den overhovedet kan – eller bør – gennemføres.