Kulturarv. De mange spor, vi har efterladt os i rummet, har et enormt arkæologisk potentiale, mener den australske forsker Alice Gorman. Hun er blandt andet interesseret i de omkring 190 ton affald, vi har smidt på Månen.
Værdifuldt ragelse
Månelandingen i juli 1969 var en milepæl i menneskehedens historie. Men midt i fejringen af 50-året for begivenheden har de færreste tænkt på, at selve landingsstedet, Stilhedsbasen i Stilhedens Hav, samt de genstande, som de amerikanske astronauter lod være tilbage på Månen, udgør kulturarv med betydelig værdi for eftertiden. Hidtil har lokaliteten været beskyttet af dens mildt sagt meget fjerne beliggenhed, men, som man har kunnet læse de sidste par år, har flere lande såsom USA, Frankrig, Rusland, Kina og Indien foruden en række private virksomheder igen Månen i kikkerten og planlægger månelandinger, beboelse, råstofudvinding og meget mere. I skrivende stund har Indien netop afsendt et rumfartøj mod Månens sydpol.
Hvis kommende landinger skulle ske i nærheden af Stilhedsbasen, vil de slide på Apollo 11-genstandene, dække dem med månestøv og måske ødelægge dem og dermed den kulturhistoriske værdi af lokaliteten. Slitage fra månestøv er voldsom, og netop månestøv bliver hvirvlet op i store mængder, hver gang noget lander eller letter. Desuden er støvet elektrostatisk og hæfter sig på og trænger ind i alt. Hvordan kan man bevare Stilhedsbasen og genstandene – også de symbolske af slagsen, såsom fodspor – for eftertiden? Hvilke konsekvenser har det, hvis menneskets første fodspor på Månen bliver udraderet? Tænk bare på betydningen af Tanzanias Laetoli-fodspor, sat af menneskets fjerne forfædre, for forståelsen af menneskehedens udvikling.
Del: