Trofast som en surikat

Strider det imod menneskets natur at være monogam? En nyt studie fra University of Cambridge leverer den hidtil mest omfattende undersøgelse af det ældgamle spørgsmål.

Forskere i biologisk antropologi har undersøgt dna fra gamle grave og fra nutidige menneskesamfund for at fastslå, hvor mange børn der har haft samme mor og far. Logikken bag metoden er, at eventuelle halvsøskende vil være tegn på et partnerskift, mens helsøskende indikerer troskab mellem parterne. De samme analyser er blevet udført på forskellige pattedyr for at sammenligne menneskets monogami med andre arter.

Tidligere forskning har primært været baseret på fossiler og feltstudier, men for første gang kan forskerne nu via en beregningsmodel måle monogami direkte på tværs af alle arter ved hjælp af genetiske data.

Resultaterne viser, at mennesker i gennemsnit kan prale af at have omkring 66 procent helsøskende. Det placerer os i den monogame topklasse blandt pattedyr og langt over chimpanser og gorillaer, som er helt nede på fire og seks procent fulde søskende. Til gengæld er vi på niveau med surikater og bævere, som er helt oppe på henholdsvis 73 og 60 procent.

Selvom der tages højde for variation mellem menneskelige samfund, fra polygame grupper til mere monogame kulturer, ligger vi stadig højere på monogamikurven end de fleste andre dyr. Forskerne peger på, at monogami kan have været afgørende for, at mennesker har kunnet samarbejde, opbygge komplekse samfund og investere i deres børns opvækst. Det tyder på, at monogami ikke kun er et socialt fænomen, men et biologisk træk, der effektivt har formet vores art gennem tusinder af år og adskiller os fra de fleste andre primater.

Proceedings of the Royal Society B Biological Sciences, 9. december